Faglighed, omsorg og indlevelse. Velkommen til Helheden

Siden 1992 har den selvejende institution Helheden skabt varige forandringer for unge og voksne med psykiatriske lidelser.

Som socialpsykiatrisk bo- og behandlingstilbud giver vi både døgnanbragte beboere og dagelever sammenhæng, indhold, rammer og struktur. Alt sammen forenet i en positiv helhed, der gør en mærkbar forskel for både de anbragte og deres familier.

Vores resultater kan mærkes - og ses!

Et kig på statistikkerne viser tydeligt, at vores mangeårige og målrettede arbejde bærer frugt. Den gennemsnitlige opholdstid for vores beboere bliver således kortere og kortere, samtidig med at en stadig større andel af vores døgnanbragte beboere bliver i stand til at klare sig selv i egen lejlighed – frem for at fortsætte på en ny institution.

Helheden tilbyder:
  • Døgnanbringelse:
    Ungeafdeling for 8 unge med mulighed for undervisning.
    Voksenafdeling for 13 voksne med udslusning og botræning.
  • Dagtilbud.
  • STU:
    Et tilbud målrettet elever med psykiatriske diagnoser / psykosociale problemer.

  • Behandling:
    Psykiatrisk behandling, samtale og kropsterapi i form af coaching og bodynamic.

 Vil du vide mere om Helheden eller aftale visitation vedrørende døgnanbringelser, dagtilbud og STU, er du velkommen til at kontakte forstander Ann Hjort Thomsen på tlf. 21 77 11 19 eller ann@helheden.dk.