Appreciative Inquiry (AI)

AI betyder ”anerkendende og værdsættende udforskning” og er en teori/metode skabt af David Cooperrider og Suresh Srivasta i 1980'erne.

Både som teori og metode bygger AI på en række grundlæggende elementer i den systemiske teori.

De grundlæggende elementer i AI er:

  • Organisationer er menneskeskabte, sociale konstruktioner, hvor det gælder om at frisætte fantasi og evne til konstruktiv tænkning.
  • Vores mentale modeller, forestillinger og forventninger er bestemmende for både nuværende og fremtidige handlinger.
  • Undersøgelser og forandringer foregår samtidigt.
  • Potentialet for udvikling er større, når fokus ligger på positive oplevelser, erfaringer og ønsker.
  • Succeshistorier, som fortæller om ting der tidligere er lykkedes, bruges som en måde hvorpå man kan ”gøre mere af det, der virker godt”.

AI er ensbetydende med en anerkendende tilgang til det enkelte menneske, således at der er fokus på at:

  • Samtale om muligheder.
  • Tale om, hvad der virker.
  • Skabe nye udsigter – i et helhedsperspektiv.
  • Finde ressourcer.
  • Støtte og påvirke gennem spørgsmål og samtale.
  • Tale om drømme, ambitioner og lyster - ressourcesprog.

Anerkendende pædagogik

Anerkendende pædagogik er et nyt begreb, som udspringer af teorien om Appreciative Inquiry - og som får mening, når det knyttes sammen med praksis og med historier og teorier om praksis.

Anerkendende pædagogik handler om, hvordan vi påvirker hinanden og skaber os selv og hinanden gennem de relationer, vi indgår i.

Anerkendende pædagogik handler ikke om at rose i flæng, men om at skærpe opmærksomheden på at vise anerkendelse og give udtryk for sin værdsættels.

Mennesker, der mødes med en anerkendende tilgang i form af kærlighed og forståelse, bliver mere lærenemme og kreativ, føler tryghed og bliver bedre i stand til at skabe egne meninger.