Hvordan gør vi? 

På Helheden har vi faglige tilgange og værdier, der fokuserer på drømme, håb, udviklende relationer, menneskelig udvikling/bedring og hverdagsliv.

Beboerne på Helheden har alle individuelle uge-/dagsplaner og individuelle samarbejdsaftaler, som indgås mellem beboer, sagsbehandler og mentor.
 
Samarbejdsaftalerne tager udgangspunkt i, at beboerne er eksperter i eget liv, og at der derfor arbejdes med mål og opfølgning med udgangspunkt i beboernes ønsker og behov.

Psykiatrisk behandling

Helheden har ansat sin egen psykiatriske lægekonsulent, som har det behandlingsmæssige ansvar for den enkelte beboer, hvis andet ikke er aftalt. Vedkommende er speciallæge i psykiatri og har det lægefaglige ansvar for den behandling, som foregår på Helheden.

Konsulenten kommer på Helheden hver fjerde uge eller efter behov for at have samtaler med beboere.  Beboerne tilses af psykiateren mindst to gange årlig.

Der samarbejdes desuden efter behov med distrikts- og hospitalspsykiatrien.

Coaching

I dagligdagen har personalet en anerkendende og coachende tilgang. Her fokuseres der på beboerens ressourcer og evne til aktivt at øve indflydelse på og tage ansvar for beslutninger og handlinger, som vedrører vedkommendes eget liv. En del af medarbejderne har en certificeret coachuddannelse.

Beboere på Helheden har alle individuelle uge-/dagsplaner og individuelle samarbejdsaftaler, som indgås mellem beboeren, sagsbehandler og mentor. Der er coachende samtaler min. hver 14. dag, som i høj grad har fokus på udvikling. Vi har udviklet redskaber til at holde styr på vores samtaler og sikre den bedst mulige fremgang med udgangspunkt i, hvor beboeren står og beboerens ønsker for sit liv.

Sport og motion

Sports- og motionsaktiviteter er en integreret del af behandlingen på Helheden. Aktiviteterne tilrettelægges i samarbejde med den enkelte beboer ud fra interesse og fysik. Der kan f.eks. være:

Fitness udendørs eller i det lokale træningscenter, badminton, tennis, padeltennis, fodbold, svømning, cykling, løbe- og gåture.
Vi er med til at arrangere spontane rundboldsarrangementer i Darum, hvor alle er velkommen.
Helheden har ansat en medarbejder tolv timer ugentligt, som i samarbejde med en pædagogisk medarbejder, tilrettelægger og udfører de forskellige motionsformer med de beboere, som ønsker det.

Stemmehøring

Helheden startede i 2021 en stemmehørergruppe faciliteret af medarbejder, Flemming Poulsen, som er uddannet stemmehører.

Helhedens stemmehørergruppe er en lukket gruppe, hvor der kun deltager beboere fra Helheden. Gruppens funktion er at Helhedens stemmehørere har mulighed for at udveksle oplevelser og erfaringer med hinanden, og herved også inspirere, støtte og motivere hinanden i arbejdet med stemmerne.

Kernekonceptet i tilgangen er at understøtte en positiv udvikling i relationen mellem stemmehøreren og stemmerne, at finde mening med stemmernes budskab, samt at få en velfungerende hverdag, hvor man trives med stemmerne.
Målet med arbejdet er ikke at fjerne stemmerne. Det kan dog ske, at de forsvinder, helt eller midlertidigt. Men det er ikke noget, som vi kan garantere.

Gruppen er for alle, der hører stemmer, eller for dem der har andre former for enten visuelle, auditive eller taktile hallucinationer. Vi har en gruppe en gang om ugen, men det er også muligt at indgå aftaler om individuel stemmehørerforløb.

Miljøterapi

Miljøterapi bygger på forståelsen af, at alle faktorer i miljøet skal ses som et samlet system, der påvirker den enkelte beboer. Derfor foregår behandlingen både i det nære miljø (bosted eller opholdssted), men også i det omkringliggende samfund, som beboeren bevæger sig rundt i.

NADA

NADA er en øreakupunkturbehandling, der har fokus på fem punkter på hvert øre. Nålene skal sidde i ørerne i 45 minutter, hvor man sidder afslappet i rolige omgivelser. Typisk består et behandlingsforløb af cirka tyve behandlinger, hvor man behandler intensivt i starten i den akutte fase, hvilket vil sige et par gange om ugen, og herefter trapper man langsomt ud og behandler til sidst efter behov.

NADA er godkendt af Sundhedsstyrelsen, når behandleren er certificeret fra NADA Danmark. Helheden har to certificerede NADA behandlere.

NADA er en styrkende behandling, der får kroppen og hovedet til at slappe af og giver indvendig ro samtidig med, at kroppens egne sanser og ressourcer styrkes. Nålene aktiverer altså ens eget system og balancerer kroppen på en blid og selvhelbredende måde over en længere periode.

NADA blev udviklet i 70’erne i USA, hvor det blev brugt til at afhjælpe stoftrang og reducere abstinenser blandt misbrugere.  Siden har det vist sig, at NADA kan meget mere end det, og NADA anvendes nu i langt større udstrækning. F.eks. til behandling af angst, depression, søvnproblemer, stress og PTSD, ADHD, OCD, hedeture hos kvinder i overgangsalderen, bivirkninger ved kemoterapi som hedeture, søvnløshed, tankemylder og stress, spiseforstyrrelser og palliative forløb, hvor både patient og pårørende behandles.

Da NADA ofte anvendes i forbindelse med psykiske ubalancer, skal det ses som supplement til en primær behandling som f.eks. medicin, fysioterapi, psykologsamtaler eller TCM akupunktur.

Livshistoriefortælleringer

På Helheden arbejder vi med individuelle forløb i livshistoriefortællinger. Metoden sætter fokus på og skaber sammenhæng i et menneskes samlede liv. Den syge ses som et helt menneske, hvor den dominerende fortælling ikke primært omhandler sygdom. Fortællearbejdet kan hjælpe videre i en helingsproces og være med til at bryde en sygdomsfortælling, som ellers let kan blive den dominerende selvopfattelse hos mennesker, der på grund af deres sindslidelse er i langvarig kontakt med behandlingssystemer og sociale tilbud.

På Helheden arbejdes der på nuværende tidspunkt med individuelle forløb.

Fællesskabsdannelse

Både erfaring og forskning peger på vores sociale liv som afgørende for trivsel, såvel som udvikling. Det gælder også for folk, der bor på opholdssted. Derfor arbejder vi på Helheden med at udvikle vores tilgang til arbejdet med fokus på fællesskabsdannelse inden for rammerne af Helheden – og i det omkringliggende lokalmiljø.

Helhedens beboere arbejder for at videreudvikle Darums fællesskab i samarbejde med personale og Darums andre borgere. Vi har f.eks. god erfaring med at sætte spontane sportsaktiviteter op for landsbyen, vi har afholdt en bagedyst sammen med menighedsrådet, og vi samarbejder med byens foreninger om at etablere et aktivitetsområde ved Vadehavet, hvor vi kan samle folk om yderligere aktiviteter. Det er alt sammen noget, som beboerne er kommet på og deltager i at få sat i værk.

Beboerne deltager dog ikke kun som enkeltindivider. Vi deltager sammen i det lokale liv som opholdssted, beboere og personale. Vi har derfor også fokus på beboernes indbyrdes forhold mellem bofælle og bofælle. Bofællerne er for eksempel begyndt at invitere til julekomsammen hos hinanden og gør noget for at sikre, at andre ikke sidder for meget alene.

Det på den måde at være aktive deltagere og bidragsydere til det lokale liv er vigtigt for os som mennesker. Vi har brug for at være noget for og med andre. Det er noget af det, som gør, at vi føler os hele og værdige. Og det er noget af det, som kan bidrage til udvikling mod større selvstændighed.

Tilknyttet udviklingsarbejdet er en følgegruppe, som består af repræsentanter fra lokalområdet, universiteterne og interesseorganisationer.

Socialfaglige perspektiver

Af psykolog Robert Frank

I arbejdet med mennesker med sindslidelse findes der 2 overordnede perspektiver.
Det socialfaglige og det sundhedsfaglige. Det er begge vigtige perspektiver, og de overlapper også hinanden til en vis grad. På Helheden er der fokus på at hjælpe beboerne til at få det bedre og være i stand til at håndtere livet. Derfor er det de socialfaglige perspektiver, der er de mest betydningsfulde.

På Helheden bliver socialfaglige perspektiver anvendt i forbindelse med det praktiske arbejde med beboerne. Der er valgt 4 perspektiver eller metodiske tilgange, som er afprøvede og relevante for arbejdet med mennesker med psykiske udfordringer.

De 4 perspektiver er det psykodynamiske, den læringsteoretiske, den systemteoretiske og det eksistentielle perspektiv. Indenfor hvert perspektiv findes der et stort teoretisk og metodisk materiale, der kan bringes i anvendelse i det praktiske arbejde. Der kan også være behov for at inddrage andre perspektiver, teorier og metoder end de 4 valgte.

Perspektiverne tages i brug som en del af supervisionen. Perspektiverne anvendes i første omgang som refleksionsværktøj. Det vil sige, at en problemstilling eller en forståelse af et menneske undersøges ud fra forskellige perspektiver. Det handler om at øge bevidstheden om hvilken forståelse og tilgang, der giver mest mening og ser ud til at kunne være udgangspunkt for det bedste og mest virksomme arbejde med det enkelte menneske.

Arbejdet med mennesker udføres ud fra medarbejderens forståelse af det enkelte menneske og dennes situation. Det er derfor afgørende ikke at nøjes med den første forforståelse, men i stedet for være undersøgende på andre måder, at forstå mennesket og situationen på. En fordybelse i teori og metode indenfor et perspektiv kan også øge bevidstheden om de muligheder, man har.

Den øgede bevidsthed, om hvad der arbejdes med og hvordan der arbejdes, giver mulighed for mere præcise handleplaner og dokumentation. Det giver også bedre mulighed for at beboerne selv kan finde frem til, hvordan de vil forstå sig selv og medvirke til/samarbejde om det, de finder væsentligt.

Den øgede bevidsthed og forståelse har selvfølgelig til formål at give beboerne den bedst mulige kvalitet i indsatsen fra medarbejderne. At kommunikationen med beboerne bliver så tydelig som muligt. At muligheden for vækst og forandring bliver så god som muligt.