Det giver en afstressende følelse primært at fokusere på at mærke med sine fødder. Vi smider derfor sokkerne og oplever naturen med bare fødder. Det er tale om en lille planlagt gåtur gennem mudder græs, glas og spande med koldt vand og varmt vand, så de mange reflekszoner under fødderne stimuleres på uvante måder.

Vi afslutter oplevelsen med et varmt fodbad og aromaterapi. Vi bruger æteriske olier med duft af bl.a. lavendel, pebermynte og citron, som virker afslappende og beroligende. Ofte afslutter vi med NADA akupunktur.