Individuelle samtaler skaber udvikling
Til samtalerne drøftes der for eksempel praktiske problemstillinger i forhold til blandt andet økonomi, personlig hygiejne, transport, rengøring og oprydning.
Vores beboere taler med deres mentor om personlige udviklingspunkter, der kan omhandle emner som følge af angst og stemmer, eller manglende selvværd.
I forbindelse med samtalerne aftales konkrete træningsopgaver, som der følges op på i de efterfølgende samtaler. Eksempelvis: Hvordan kommer jeg op om morgenen? Hvordan tager jeg kontakt til familie eller en ven?
Individuelle udfordringer kræver individuelle tiltag, så vores personale vurderer, hvilken type samtale der er brug for. Måske der er brug for samtaleterapi, eller måske er der brug for en mere coachende tilgang.
Vi er mentaliserende, så vi har en åben tilgang til vores beboere, der gør det nemmere at have forståelse for deres mentale tilstand og reaktionsmønster.
Fællesmøderne øger sammenholdet
Fællesmøderne er vigtige. Her får vi alle lige tjekket ind og talt om, hvordan det går med fælleskabet, og hvad der skal ske i den kommende uge.
Beboerne har her mulighed for at foreslå aktiviteter, som andre også kan deltage i. Det kan være gåture i den smukke natur ved Vadehavet, indkøbsture, en fodboldkamp, vinterbadning, at lave keramik eller noget helt andet.
Helheden bakker op om meningsfulde aktiviteter, som bidrager positivt til fællesskabet.