Vores kreative værksted fungerer som et sted, hvor beboerne kan udtrykke de svære tanker og følelser, uden at de behøver at sige en hel masse.

Vi har maling, tegneredskaber, perler og andet kreativt udstyr til at lave smykker og linoleumstryk. Værkstedet er altid åbent, så beboerne kan bruge det så meget, som de har lyst til.

Personalet underviser i forskellige teknikker, som kan give forskellige udtryk. Flere af vores ansatte har også en personlig interesse i kreative aktiviteter, og deres begejstring smitter beboerne, der får lyst til også at  udtrykke sig.

Når hænderne arbejder, så kan det også være nemmere at starte en samtale om stort og småt. Fællesskabet er derfor også i centrum, når vi mødes flere i det kreative værksted.