Lange horisonter ved diget

hanrik marts2019
by Henrik Lindberg Hansen 19. December 2019

Vi var ude og gå en tur ved diget. Solen stod ned gennem skyerne og stien snoede sig ud i horisonten langs med markerne. Jeg bliver glad af gå ude ved diget. Specielt når det er så flot en dag. Det gør noget ved hovedet at komme ud i naturen. Det er noget helt andet, end hvis man bare sidder og kukkelurer derhjemme og drikker sodavand.

Det giver et frisk pust og noget ro at komme ud. For mig, når jeg står ved endestationen, før vi vender om og går hjem igen. Når jeg står der, hvor jeg gerne vil hen, hvilket kan være svært for mig, så føler jeg, at jeg har opnået et mål. Det er ligesom man har gået til toppen af bjerget. Så står man der og bare kigger ud over det hele. Man får det hele med. Det nyder jeg virkelig.

Hvis jeg boede i en større by, så skulle jeg nok ud af byen for at få den samme oplevelse. Det er svært i en by at få den følelse. Inde i en by kan man jo så tage andre billeder, der giver andre følelser. Det kan være gadelyset, som rammer specielt – eller månelyset. Det giver en speciel følelse. Det gør noget ved mig. Det er befrielse af opleve naturen på den måde. Verden er større end en selv, og det giver en stor oplevelse.

Hvis man bare sidder derhjemme, så sidder man måske bare og kigger ind i væggen. Jeg lytter til noget musik og skriver på min telefon. Men når man først kommer ud i naturen, så kan man ikke slippe det igen. Derfor vil jeg gerne ud og gå nogle flere ture.