Behandlingstilbud til voksne psykisk sårbare

Helhedens voksenafdeling er et døgntilbud til voksne psykisk sårbare mennesker fra 18 år, der har brug for faglig kompetent støtte til at finde deres egne ben – og komme videre i livet.

Vi giver hver enkelt beboer ro, tryghed og struktur i et tæt og givende samarbejde med vores erfarne og indlevende fagpersonale.

Målgruppe

Helhedens Voksenafdeling har i alt 13 døgnpladser til psykisk sårbare fra 18 år og opefter.

Vi modtager ikke:

  • personer med misbrug som hovedproblematik

  • personer med svære personlighedsforstyrrelser, som har en udadreagerende adfærd.

Omgivelser og faciliteter

Voksenafdelingens bygninger indeholder:

  • 12 lejligheder med eget køkken og bad

  • 1 stort værelse med eget bad og adgang til fælles køkken

  • fælles køkken

  • fælles spisestue

  • fælles opholdsrum

I Helhedens kantine på Møllebakken kan beboere og personale få varm mad mandag til fredag.

VIGTIGT! Alkohol og euforiserende stoffer er ikke tilladt på Helheden.

Indhold

Beboerne i Helhedens voksenafdeling kan benytte sig af en lang række tilbud, alt efter ønsker og behov.

Muligheder:

  • Træning og støtte i forhold til at klare en almindelig hverdag.

  • Socialt samvær med ligestillede – og i trygge rammer.

  • Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse (3 årigt STU-forløb).

  • Arbejdsmæssig beskæftigelse og afklaring i Helhedens kantine, gartnerværksted eller på udeholdet.

  • Praktikforløb uden for Helheden.

  • Hjælp til at fastholde eksisterende fritidsaktiviteter og komme i gang med nye.

  • Hjælp til at vedligeholde og udbygge socialt netværk uden for Helheden.

  • Motion.

  • Krops- og psykoterapeutisk samtaleforløb.

  • Psykologsamtaler.

  • Månedlige samtaler med fast tilknyttet psykiatrisk lægekonsulent. 

  • Hjælp til økonomi ved Helhedens socialrådgiver.